Glædelig jul

Året lakker mod enden og desværre er smittetrykket med Covid-19 så højt, at mange (inclusiv mig) bliver nødt til at lukke ned. Om alt går vel så åbner jeg klinikken igen tirsdag den 2. marts 2021.

Jeg vil gerne takke alle jer, der er kommet forbi min klinik – og jeg håber, at jeg også til næste år vil kunne hjælpe jer.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Pas på dig selv og hinanden – der er lys forude….

Hvad er body-sds-grundtræning?

Grundtræningen er den mest fundamentale træningsform der findes. Hvis du forestiller dig en pyramide, hvor forskellige træningsformer placeres, vil grundtræningen ligge helt i bunden af pyramiden.

Træningen består af

  • de syv faser (fødder, knæ, hofter, overkrop, skuldre, nakke, arme): hjælper med at rette op på skæve led, genopbygger slidte led og optræner i at benytte leddene korrekt
  • legende øvelser: udnytter leddenes fulde bevægelighed, hvilket forbedrer det motoriske nervesystems koordination og styrker musklerne. Det er mere ”klassiske” øvelser som f.eks. knæløft og mavebøjninger.
  • us-øvelse (udvidende/sammentrækkende øvelse): i daglig tale kaldet strækøvelser. Vi går dybere og dybere ind i en øvelse ved hjælp af grundåndedrættet. Øvelsen tager 15-20 min. Det hjælper både stive led og hypermobile led med at komme i balance.

Hvor adskiller body-sds-grundtræning sig fra andre træningsformer?

Træningen fokuserer på kroppens led.
Samtlige led bliver aktiveret og dermed også samtlige muskler. Da forskellige muskler har relation til forskellige organer, vil også hele organsystemet opnå en grundig motion og derved øge organernes velvære – og derigennem skabe større overskud i hverdagen.

Træningen er udviklet af nogle af Danmarks førende body-sds-kropsterapeuter, og træningen er udviklet til at forebygge og helbrede det moderne menneskes skavanker.

Hvem henvender træningen sig til?

Træningen er god for alle!

Og hvis du synes, at du har én eller flere skavanker, så vil træningen hjælpe dig.

Det kunne være:

  • smerter i bevægeapparatet
  • hovedpine
  • førdøjelsesproblemer
  • hælspore
  • inflammationer
  • stress

Når du har gennemført en træning, vil du erfare, at du føler dig mere fri i både krop og sind.

Jeg tilbyder grundtræning hos AOF i Vejle og Kolding med start i uge 2.

Fodøvelse

Retningslinjer for Covid-19 hos Invicta

Desværre er vores samfund – ja hele verden – ramt af COVID-19. Jeg frygter, at den desværre er kommet for at blive, og derfor må vi alle jo lære at leve med den og lære at tage vores forholdsregler. Jeg vil gerne her kort fortælle, hvilke forholdsregler jeg tager i min klinik. Så uanset om du kommer fra Vejle, Jelling eller Århus – ja, så er forholdsreglerne ens.

Tiltag under en body-sds behandling

  • Når du ringer på siger vi “hej”, og giver altså hverken knus eller håndtryk
  • Når du ankommer til klinikken spritter vi begge vores hænder af
  • Vi har en kort samtale med en meter imellem os
  • Du får lov at klæde om alene.
  • Når behandlingen starter tager jeg mundbind på. Du kan vælge, om du ønsker at bruge det
  • Under behandlingen kan du vælge at vende hovedet væk fra den side jeg står på
  • Efter endt behandling henter jeg et glas vand til dig, hvor jeg vasker mine hænder
  • Vi spritter hænderne af og siger “farvel”
  • Jeg spritter briksen og stole af og lufter ud
  • Der går minimum 30 min inden den næste kommer

Jeg håber ikke, at din frygt for COVID-19 står i vejen for et besøg her i klinikken. Men hvis du har nogle andre/eksta tiltag, som du gerne vil have, at jeg/vi tager, så kontakt mig inden du bestiller en tid – så finder vi ud af noget….

SOMMER-TILBUD I UGE 29 OG 30

Måske er det nu, du skal prøve en behandling hos mig!

  • Har du nogle spændinger, som du kunne tænke dig at få løsnet?
  • Kunne du tænke dig at prøve en effektiv behandling?
  • Er du nysgerrig på, hvad Body-sds-kropsterapi kan hjælpe dig med?
  • Har du spændinger i nakken, ondt i ryggen, smerter i skulderen, tankemylder eller har svært ved at sove?

Så skal du måske slå til nu på dette tidsbegrænsede tilbud.
I ugerne 29 og 30 tilbyder jeg en krops-behandling til 500,- kr ( du sparer 150,- kr.).

Du kan booke en behandling her

I fællesskab kan vi sørge for, at du får det bedre.

Jeg er kropsterapeut uddannet ved Body-sds.

Jeg bor i Nr. Vilstrup i trekantsområdet tæt på Vejle, Kolding, Fredericia og Jelling.

Sommeren er på sit højeste, og det har været et meget specielt forår med aflysninger og nedlukninger af mange aktiviteter og gode oplevelser pga. corona-smittefaren. Mange har haft meget mere tid alene eller meget mere tid sammen med den nære familie – hvorimod man ikke har set ældre familiemedlemmer, venner og bekendte. Mange har været påvirket på jobbet og mange er også blevet udfordret med økonomien. Måske har vi haft mere tid til at tænke over, om vi lever det liv, vi gerne vil. Jeg er overbevist om at mange svar ligger i vores krop. Ofte oplever jeg at klienter mærker deres krop bedre efter en behandling og derved finder svar…..

Udendørs træning

Nu er det tilladt at lave udendørs træning.

Så derfor er der grundtræning udendørs i haven bag klinikken. Det er tirsdage kl 16.30-18.00. Det koster 110,- kr pr gang. Der er mulighed for toiletbesøg.

Det gælder følgende tirsdage: 19/5, 26/5 og 2/6 2020.

Mød bare op i træningstøj med yogamåtte, drikkedunk og bare tæer!

VELKOMMEN

Velkommen til min klinik.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig!

Jeg er kropsterapeut uddannet ved Body-sds og tilbyder både behandling og træning.

Mit mål er at helbrede, lindre og forebygge i samspil med dig.