🪴SPRING UD. HALV PRIS I UGE 18 OG 19🌷🌷🪴

Jeg har lavet et tidsbegrænset tilbud til at prøve en Body-sds-behandling til halv pris i uge 18 og 19.

Mange spørger mig om, hvad “det der Body- et eller andet” er for noget, og det er faktisk svært at svare på, så nu kan du prøve en behandling på egen krop for kun 325,- kroner.

Kort fortalt fjerner jeg dine spændinger som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det er jo ikke de samme spændinger man har, hvis man har ondt i skulderen, som hvis man lider af smerter ved galdesten – derfor “scanner” jeg altid din krop første gang for at finde ud af hvor dine spændinger er og går i gang med at løsne dem.

Meget springer ud nu. Gør du?

Ønsker du en Body-sds-behandling, så vælg spring ud-tilbuddet på min bookingside www.invicta.onlinebooq.dk

Træning i foråret 2022

Igen i år tilbyder jeg træning gennem AOF.

Desværre er der ikke nok tilmeldte til at oprette holdene, så derfor tilbyder jeg desværre ikke holdtræning.

Jeg har valgt at kalde det basistræning med fokus på led og åndedræt. Træningen hjælper med til at rette kroppen op og modvirker stress. Alle led bliver gennemgået, pulsen kommer op og vi slutter stille af enten med en strækøvelse eller meditation.
Jeg er uddannet til at undervise i body-sds’ grundtræning, og langt størstedelen af undervisningen er netop baseret på body-sds – men da jeg også kan lide at flette andre øvelser ind, har jeg valgt et andet og bredere navn.

Jeg underviser i Jelling tirsdage kl 16.30-17.30 med start den 22/1-22 (Bemærk at starten er blevet rykket fire uger. Oprindeligt var starten den 18/1-22.)

Jeg underviser også i Kolding torsdage kl 10.45-11.45 med start den 24/2-22. (Bemærk at starten er blevet rykket. Oprindeligt var starten den 20/1-22). Denne undervisning er hensyntagende, så den er til dig der har “bøvl” med kroppen, og holdet har ikke så mange deltagere.

Du kan tilmelde dig et kursus her

Du kan også gå ind på AOF’s hjemmeside og søge på “Malene Thomasen”

RIGTIG GLÆDELIG JUL🎄 OG GODT NYTÅR🎉

Så er endnu et år gået på hæld. Det har været et år, hvor jeg igen har kunnet afhjælpe folk med deres smerter og gjort en forandring. Men det har også igen været et år præget af corona med angst og frygten for at være tæt.
Jeg håber på bedre tider for året 2022.

Der er lys forude.

Jeg åbner klinikken igen den 4. januar. Pas godt på dig selv indtil da❤️.

Tidligere restriktioner bliver genindført

Coronapasset er igen blevet indført for at mindske smitten med COVID-19, så derfor skal du fremvise et gyldigt coronapas, når du kommer i klinikken.
Hvis du ønsker det, må du selvfølgelig gerne bære mundbind.

Jeg spritter af og lufter ud efter hver behandling.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig🙂.

Skal jeg komme til jer?

Bor I langt fra min klinik, og gerne vil have behandling, men synes at det er langt at køre hver gang, så kommer jeg gerne til jer i stedet.

Det kan være, at I er en familie, som alle gerne vil have behandling.
Det kan være, at I er nogle veninder, som har lyst til at have en hygge-dag sammen, hvor I skiftes til at få behandling, og få snakket om behandlingen efterfølgende.
Det kan være, at I er kolleger, som kunne tænke sig at bruge personalekassen til noget andet end I plejer.
Måske er du leder og har lyst til at forkæle dine ansatte.
Mulighederne er mange……

Jeg medbringer briks, lagner og hvad der ellers skal til.
Det er dog nødvendigt, at jeg har et lokale/værelse/stue, hvor det kan lade sig gøre, at jeg kan gå/behandle hele vejen rundt om briksen. (Det kræver lidt mere plads end man regner med ).
Jeg kører gerne for 4 eller 5 behandlinger.

Sidste gang var jeg i Århus – og det var bare rigtigt hyggeligt.

Ses vi?

Træning i efteråret

Sommeren går på hæld, og ferien er slut for mig og for mange andre…. Heldigvis viser vejret sig fra sin bedste side, og det lysner med hensyn til de stramme restriktioner omkring corona-epidemien.

Men inden længe skal vi til at pakke os ind og aktiviteterne begynder mere og mere at være indendørs. Det er en god idé at holde sig smidig og i god form igennem efteråret. Derfor vil jeg anbefale dig at tilmelde dig grundtræningen i Kolding hos AOF med start den 30/9-21. Det er en meget effektiv træning, som hjælper både på kroppen og på humøret.

Træning hos AOF

Tilmeldingen til mine træningshold i efteråret 2021 hos AOF er i gang, så du er meget velkommen til at tilmelde dig.
Det er en træningsform, som er meget effektiv, og jeg laver grundtræningen sådan, at alle kan være med. Det kræver ingen specielle forudsætninger for at deltage.
Du kan træne enten i Vejle eller Kolding med start i september.

Du kan tilmelde dig træningen hos AOF her

Du kan læse mere om træningen her fra hjemmesiden

Hvad har jeg (kort fortalt) afhjulpet siden jeg åbnede?

Nu er det nogle måneder siden, at jeg åbnede klinikken igen efter nedlukningen pga corona.

Der er mange der spørger mig, hvad jeg egentlig kan hjælpe med. Derfor har jeg lyst til kort, at fortælle hvilke “problemer” mine klienter er blevet hjulpet med siden jeg åbnede.

Jeg har afhjulpet smerter i skuldre, smerter i hofte/lænd, svimmelhed og hovedpine.
Derudover siger de fleste samstemmende, at de har fået mere energi, og generelt øget velvære. Nogle har også bemærket, at deres fordøjelse er blevet optimeret.

Jeg synes, at det er spændende at arbejde med hele kroppen på en gang, da der så mange sammenhænge i kroppen, som jeg stadig kan blive overrasket over. Ved du feks. at smerter i skulderen kan skyldes spændinger i hoften? Interessant, ikk’?

Hvis ikke du kender til body-sds, så synes jeg at du skal give dig selv den gave at få en behandling – vi skal jo alle holde mange år endnu, og det er da rarest, at det er uden smerter.